Britt Steffensen Nielsen

Alder; 41 år
Familie; Gift med Paul Thulstrup Nielsen, Arbejdsleder ved DFDS, Esbjerg
Stedsøn Mikkel, 17 år
2 hunde og en kat ;-)
Job og arbejdsplads; Direktør for feriecentret Ribe Byferie.
Hvor kommer du fra?
Er født og opvokset i Næstved. Flyttede som 20-årig til København.
Hvorfor flyttede du til Esbjerg-området?
Min daværende kæreste fik arbejde i Ribe.
Hvad har overrasket dig mest?
De mange muligheder! Både med job, karriere og især kultur og natur. Der er mange velfungerende netværk og det har vist sig som en stor styrke. Her er ikke langt fra borgere til politikere.
Egnens historie har virkelig grebet mig og det har naturen også. Det enestående vadehav, marsken og de fantastiske badestrande.
Tempoet føles lavere end i hovedstaden, men det betyder ikke at man når mindre!
Vil du anbefale andre at flytte hertil?
Ja, helt bestemt.
Savner du noget i Esbjerg Kommune?
Visionerne er ikke altid store nok herovre i betragtning af, hvad området reelt har at byde på. Vi skal ud og vise verden hvad vi kan her i vores område!
Hvad tænker du når du hører Esbjergs sport?
Sport på alle niveauer – både for udøvere og for publikum. Superligafodbold, ishockey, svømmestadion og Ungdoms Ol.
Hvad tænker du når du hører Esbjergs kultur?
Jeg tænker mest på Ribe, fordi byen er så rig på netop kultur og historie. Ribe blev grundlagt af vikingerne og var i 1500-tallet en af landets største byer. Ribe giver Esbjerg kommune sjæl.
Vi har et rigt kulturliv, både hvis man selv vil agere eller hvis man vil opleve. Kunst, udstillinger, foredrag, koncerter kan opleves i rigt mål i kommunens byer. Jeg er ret vild med både Ribes Drakomir teater der så lille og intimt og Musikhusets imponerende forestillinger.
Hvad tænker du når du hører Esbjergs fritid?
De mange muligheder der er indenfor kultur, sport og natur. Og så tænker jeg ”engagement”. Der er rigtig mange engagerede frivillige, der er involveret i sport, teater og events og det giver en god følelse af sammenhold. Det giver gode netværk og gør mange ting mulige.
Hvad tænker du når du hører Esbjergs natur?
Nationalpark Vadehavet som jo er helt fantastisk. Dyrelivet her er enestående og efter at jeg selv er flyttet ud i marsken har jeg fået mange store oplevelser. Sort sol med stærene, store flokke af trækfugle, stormens rasen mv. Og så er vi også godt forkælede med skønne store badesikre strande, hvor man ikke ligger som sild i en tønde på varme sommerdage. Der er plads og højt til loftet – det er guld værd.
|