Klik her for at gå til forsiden
| Forsiden | Kultur, natur og sport | Vadehavet
 

Aktuelt

Vadehavet - en Nationalpark
Christiansborg har udnævnt Vadehavet til at blive en af fire kommende Nationalparker i Danmark. Vadehavet er et helt unikt naturområde med en enestende kulturarv, og udnævnelsen til Nationalpark sikrer beskyttelse af naturen og plante- og dyrelivet. Endvidere åbner det for en positiv markedsføring af området og ikke mindst fødevareprodukter herfra. Læs mere her.

Unikt naturreservat

Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådomåder og har i Danmark status som vildt- og naturreservat og meget snart nationalpark. Det er et stort og berigende natur- og kulturområde fyldt med oplevelser.

Vadehavet sprudler af liv i luften, på vadens overflade og ikke mindst i vaderne. Forår og efterår spiser mellem 10 og 12 millioner trækfugle sig mætte her. På hver eneste kvadratmeter vade lever op til 100.000 rejer, orme, snegle og muslinger.

I Vadehavet trives også den spættede sæl og gråsælen og området fungerer som opvækstområde for mange fiskearter.

Vadehavet strækker sig fra Blåvands Huk i nord til Den Helder i Holland i vest, en kyststrækning på 500 kilometer. Det er tidevandets flod og ebbe samt stormflodernes rasen gennem de seneste 6.000 år, der har skabt grundlaget for det vadehavslandskab, vi kender i dag. Det særligt karakteristiske for Vadehavsregionens landskab er først og fremmest de store, åbne vidder og den høje himmel, som kan opleves, fordi der netop her er så store arealer med vader, marsk, hedesletter og klitter.

Vadehavsøen Mandø

Rejsen til Mandø sker helt på tidevandets præmisser, idet man kun ved lavvande kan køre til og fra øen. I sommerhalvåret krydser to traktorbusser dagligt vaden til og fra Mandø.
Mandø er et sandt paradis for naturelskere, som vil nyde fugle- og dyrelivet. Der er fine muligheder for at cykle eller vandre rundt på øen. Et besøg på Koresand, en store sandbanke sydvest for Mandø, er vidunderlig. Kør med “Sælen” ud til sandbanken og oplev den skønne natur og se sælerne i sæl-reservatet.

vadehav.dk
mitvadehav.dk
vadehavscenteret.dk

 

Viser et udtræk af karrierejobs for højtuddannede i Career Country...
I Career Country tilbyder vi at kombinere uddannelse og eliteidræt...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
webdesign by Kirk & Holm